Greenline campaign

LEDlys.dk er ikke længere en webshop. Produkterne finder du i stedet på greenline.dk

Køb led pærer hos greenline →

Tekniske betegnelser

Skrevet 19. juni 2013, 11.41 af
Tekniske betegnelser

Watt:

Den betegnelse kender de fleste og har været brugt i årevis. Når vi snakker om LED, så er watt forbruget ikke nødvendigvis lig med lysudbyttet, som vi kender det fra glødepæren. Derfor får vi oplyst mange andre tekniske specifikationer, som har noget med lysudbyttet at gøre. Watt er hvad produktet forbruger.

 

Lumen:

Det er en betegnelse, vi støder på inden for LED verdenen. Lumen betyder kort og godt, hvor meget lys et produkt afgiver. Alle lyskilder giver lumen, også de gamle gløde- og halogenpærer, selvom man hidtil kun haft fokus på, hvor mange watt de bruger. Watt forbruget giver ikke altid samme lysudbytte indenfor LED belysning, derfor er LED produktets værdi, målt i lumen, vigtig at gå efter.

 

Kelvin:

Det er den farvetemperatur, en lyskilde har den måles i kelvin. Jo højere kelvin tal, desto koldere lys. Dette har ingen betydning for hvor korrekt man oplever farverne på fysiske genstande, men har i sær betydning, når der tages billeder eller der filmes.
For at se mere om hvornår man skal vælge hvilken farve, så klik ind på vores kelvin guide her.
 

Ra værdi:

Det betyder korrekt farvegengivelse. Det vil sige, om man ser genstande, mad, mennesker m.m. i korrekte farver, i forhold til naturligt lys (sollys). Ra værdi går fra 0-100 hvor 100 er det bedste, altså lige så godt som i sollys. Når der er tale om energibesparende belysning, såsom LED, sparepærer eller lysstofrør, er en god Ra værdi ikke en selvfølge. Alm. sparepærer og lysstofrør, har typisk en Ra værdi på 80-85. Dette betyder, en korrekt farvegengivelse på 80-85%. LED belysning er på det punkt bedre, de fleste LED pærer ligger dog stadig på 80-85% korrekt farvegengivelse, men de kan fås med en korrekt farvegengivelse på helt op til 97%. Til sammenligning har en halogenpære en Ra værdi på 95-98% og en glødepære en Ra værdi på 99-100%.
 

Farvespektrum:

Det er ikke et ord man støder på under tekniske betegnelser ved LED pærer, men det har sammenhæng med Ra værdi. Derfor har vi valgt at tage det med i denne blog. Et farvespektrum viser nemlig, hvor godt en lyskilde gengiver de forskellige farver. Eksempelvis er lysstofrør og alm. sparepærer lige dårlige til at gengive farverne. Hvis man opholder sig for længe i dårligt gengivet lys, så kan det sagtens give hovedpine. Øjnene er ganske enkelt mere belastede på den måde. Herunder vises nogle billedeksempler på farvespektrum, så I kan se forskellen.